Tvedegården  -  1600  til  ca. 1800

Historiske data vedrørende Tvedegård
Matr. nr. 7a  af Ålebæk by Borre sogn
Møns herred
Der er en side mere, i menuen ude til venstre, hvor vi fortæller om gården fra ca. 1800 og til i dag.

Ridtig god fornøjelse.

Egnen omkring Ålebæk har fra ældgammel tid været beboet af mennesker, herom vidner de fund fra oldtidens forskellige perioder der er gjort her, ligesom også de synlige gravmindesmærker taler deres magtfulde sprog om en svunden storhedstid. Køkkenmøddinger ud i mod Borre sø fortæller os således om den måde ertebølletidens folk søgte at opretholde livet på. De talrige fund af stenoldsager på Ålebæk bys tlliggender viser at en større befolkningsgruppe har holdt til her stenaldertiden igennem. Også gennem de følgende perioder kan der spores et livligt virke på dette sted, men det har dog ikke altid gået lige stille af. Ålebæks beliggendhed i umiddelbar nærhed af indsejlingen til Borre har utvivlsomt inddraget beboerne i de stridigheder der tid efter anden fandt sted. Man havde dog trods alt den fordel inden for borgens forsvarsværker og stille sig i kampfællesskab med dens indvånere for at afværge fjendtlige overfald. At man på et tidligt tidspunkt har forberedt sig på at deltage i kamphandlinger vidner det interessante fund, som i 1880 blev gjort af en af Ålebæks bymænd, det var Lars P. Larsen, der under oprensning af nordre skelgrøft ved sømosebredden fandt en samling af smedeværktøj, bestående bla. af ambolt, smedetang, hammer, rasp, samt 2 økser og brudstykker af sværd. Disse ting stammer åbenbart fra våbensmedens værksted i vikingetiden.

Det skal lige oplyses at det drejer sig om 17 genstande, som alle ligger på nationalmuseet i dag.

Vendernes hyppige strandhugst på de danske øer har uden tvivl også kunne mærkes på disse kanter, men noget bestemt vides ikke herom. Først ved Lybækkernes indfald begynder vi at få faste holdepunkter, vi ved således, at de i år 1510 ødelagde Borre købstad, i disse voldsomme begivenheder har Ålebæks beboere uden al tvivl deltaget, men hvor lidt eller hvor meget ved vi desvære intet om. Først et hundrede år efter begynder byens bønder at blive omtalt, anledningen er de ekstraskatter der bliver påbudt, og Stegehus len derfor skal sætte sine bønder i mandtal

Et sådant mandtal fra året 1596 angiver Ålebæk bys skattepligtige bønder således
Niels Hjort
Peder Friis
N. Skoemager
Peder Gedde
Melchior Carstensen
Lars Skoemager
Lars Andersen
Mads Nielsen
Mads Gedde
Niels Krom
Henning Hansen
Mogens Gedde
Mouridz Madsen
Anders Raa

Disse ekstraskatter bestod som regel i kontante beløb, men til fastelavn 1628 skulle der dog udredes Madskat, der for hver af de Ålebæk bønder bestod i 1/2 tønde kavring, 2 skæpper byggryn, 1 lispund kød og 1 lispund flæsk.
I første halvdel af det 17. århundrede sad de mønske bønder i tålelige kår, konjunkturene var forholdsvis gode, og som kongsbønder blev de regeret med mildere hånd end deres standsfæller på de private godser.
Men ulykkernes tid stod for døren, i 1652 - 53 hjemsøgte en ondartet epidemi Borre sogn og bortrev et stort antal mennesker. En af de første der bukkede under var præsten i Borre, magister Engel, kirkebogen meddeler at han er begravet den 11. november 1652 - 58 år gammel.
Efter at denne epidemi var overstået er man vel åndet lettet op igen, men det blev kun en kort frist man fik, i 1655 holdt pesten sit indtog og rasede med frygtelig kraft et helt år igennem, ejendommeligt nok var det også Borres præst der denne gang var blandt de første ofre, efter at havde foretaget 3 begravelser af folk der var døde af pesten, blev han under et besøg i Stege provstgård syg og bukkede under for den ondartede sygdom, han blev begravet på Borre kirkegård den 11. August 1655, og blev kun 37 år gl. Det blev nu en hård tid for hans efterfølgere at komme igennem, man skriver i kirkebogen, at den sidste der døde af pesten blev begravet den 7. August 1656, og dermed var ialt 154 mennesker døde på dette års tid. For at give et indtryk af den ulykke der her overgik dette sogn, skal anføres følgende fra kirkebogen:

Den 6/12 - 1655 begravet Apolone Sørensdatter 3 børn af Borre:
Rasmus Sørensen - - - 7 år
Anna Sørensdatter - - - 14 år
Else Sørensdatter - - - 13 år

Den 21/1 - 1656  jordet Hans Knudsens 3 børn af Vestud:
Knud Hansen - - - 6 år
Rasmus Hansen - - - 2 år
Maren Hansdatter - - - 13 år

Ålebæks byfolk ramtes også hårdt af disse to epidemier og de fleste af byens gårde skiftede fæstere på grund af dødsfaldene, blandt de ny tilkomne var en mand ved navn Niels Rasmussen, som overtog den gård, der ved sidste matrikulering fik nr. 7, og som senere er delt i 7a og 7b, dengang Kassesangsgården, nu Tvedegården
Niels Rasmussen har antagelig overtaget gården i 1655, idet han nytårs dag 1656 i Borre kirke er blevet viet til Thyra Pedersdatter Grothe, som var datter af Peder Larsen Grothe i Ålebæk.
I 1657 blev der påbudt en kvægskat, og ved den foretagne tælling ses det at Niels Rasmussens besætning bestod af 4 stk. heste, køer og ungkvæg  - - -
15 stk. svin,får og lam - - heraf skulle der svares 2 mark og 15 skilling.

Eftervirkningerne af pestens onde tid havde knap sat sig førend den mønske befolkning skulle gennem nye prøvelser. Denne gang var det krigens onde ånd der holdt sit indtog. Natten til den 29 maj 1659 gjorde de svenske tropper landgang på Møn, og under det blodige slag på Damme Mader, satte mange mønboer livet til i den ulige kamp. Denne begivenhed blev indledningen til en af de sørgeligste perioder i Møns historie. Svenskerne var forbitret over den hårdnakkede modstand der var ydet, og da man nu endelig fik øen erobret, blev der faret hårdt frem mod befolkningen. Da besættelsestropperne efter et års forløb atter drog bort, var hele øen i en miserabel tilstand, korn og kvæg fandtes så at sige ikke, heste var der kun enkelte af, og bygningerne var stærkt molestrede, eller helt ødelagt. Døden gjorde en rig høst blandt befolkningen, hvis modstandskraft var stærkt nedsat under de elendige ernæringsforhold.
De mønske bønder havde vel nok i deres egenskab af kongsbønder ventet at få hjælp og støtte fra deres høje herskab, men kronen var selv efter den ulykkelige krig i de største financielle vanskeligheder og selv om viljen har været god nok, så formåede man kun lidt for at bringe bønderne på fode.
Man nedsatte i de nærmest følgende år nogle kommissioner til at undersøge forholdene i de forskellige landsbyer, og indberetningerne herfra giver et godt billede af tilstanden. Ålbæk by havde naturligvis også lidt hårdt under svenskernes hærgen, der fandes således ikke en ko i hele byen, og får og ander småkreaturer heller ikke, det var alt sammen gået i de svenske maver. Hvad hestebesætningen angik, da havde byen klaret sig bedre end tilfældet var så mange andre steder. Der fandtes således heste på de fleste af gårdene, og selv om det langt fra var tilstrækkeligt, så var der dog mulighed for at få i hvert en del af jorden dyrket. Vanskeligheden med at skaffe såkorn var dog stor, og man måtte låne sig frem så godt man kunne.
Hvad Kassesangsgården ( Tvedegården ) angik, da var Niels Rasmussen og hans hustru kommet gennem krigen med livet i behold, men stort mere havde man heller ikke reddet. Hele besætningen bestod af 3 heste, og i kommissionsberetningen hedder det om gårdens tilstand: Den halve gård duer inte, og den anden halve afbrudt, intet sået. Det er ikke mærkeligt at det følgende år under disse omstændigheder blev betegnet som misvækstår, og en ny kommission måtte rundt for at taksere størrelsen af den landgildeydelse bønderne var i stand til at yde. Niels Rasmussen havde dette år sået 1 tønde rug, 3 tønder byg, og 1 tønde havre. Han blev ikke ansat til nogen landgilde, men blev betegnet som forarmet. Om Ålebæk by hedder det iøvrigt: Denne forskrevne sæd er for størstedelen lånt af lensherrens korn, det øvrige sået til hælvten med andre, og derpå er slig misvæxt, at af rug kan igen bekommes den halve sæd igen, og af byg og havre kun så meget de haver sået kan igen bekommes.
Også i de 2 følgende år afholdes der besigtigelsesforretninger, for året 1663 hedder det således: Niels Rasmussen har en halv gård, huset duer intet og er ilde besat, den anden halve øde. Og i 1664 hedder det: Niels Rasmussens gård er et alhus på 16 væggerum, deraf er 3 afbrudt, taxeret at opbygge: 15 daler.

I 1664 blev jordene for første gang sat i hartkorn. Dette foregik ved en simpel omregning af den på gårdene hvilende landgildeydelse, men da denne afgift kunne variere stærkt fra sted til sted, var dette grundlag langt fra godt. Der blev derfor taget skridt til udarbejdelse af en ny matrikel som blev færdig i 1688, man gik denne gang grundit til værks, idet jordene blev opmålt ved rebning og taxeret efter deres ydeevne. Ved Ålebæk bys opmåling og taxering i 1682 bestod byens 3 marker af, Østermarken, der dette år var rugmark, Mellemmarken, hvori der var sået byg og andet, og Søemarken, der lå i fælled. De 3 marker var inddelt i følgende vange eller åse:

Østermarken:
1.- Møllebæksagre, løber i øster og vester - - 37 agre 
2. - Vesten for Møllebæk, løber øster og vester - - 4 agre
3. - Byager, som løber øster og vester - - 31 agre
4. - Klinebjergsagre, som løber øster og vester - - 35 agre
5. - Langebjergsagre, som løber øster og vester - - 35 agre

Mellemmarken:
1. - Drifstykkerne, som løber i sønder og nør - - 18 agre
2. - Brefstykkerne, som løber i sønder og nør - - 11 agre
3. - Hyldestykkerne, som løber i øster og vester - - 19 agre
4. - Kline agre, som løber i sønder og nør - - 12 agre
5. - Påbjergs agre, som løber i sønder og nør - - 51 agre
6. - Vildmose agre, som løber i øster og vester - - 70 agre
7. - Hovedledsstykker, som løber i sønder og nør - - 31 agre
8. - Heltens agre, som løber i øster og vester - - 10 agre
9. - Magle agre, som løber i øster og vester - - 24 agre
10. - Jernstykkerne, som løber i øster og vester - - 13 agre
11. - Jernholtsagre, som løber i øster og vester - - 24 agre

Søemarken:
1. - Byager, som løber i øster og vester - - 56 agre
2. - Hyldebæks agre, som løber i øster og vester - - 27 agre
3. - Svinestubs agre, som løber i øster og vester - - 42 agre
4. - Dilletorns agre, som løber i øster og vester - - 42 agre
5. - Triedens agre, som løber i sønder og nør - - 26 agre

I markbogen, hvorfar disse oplysninger stammer, er der iøvrigt anført følgende om Ålebæk by:
Til denne by findes en hestehave, kaldet Ålebæks hestehave, hvorudi årlig kan græsse 14 heste, hvilket er til hver gård 1 hest. Byen haver og en kohave, som ligger ud til marken, og ligger tillige fælled hvert 3. år, hvorudi årlig kan græsse, når den er indhegnet, 14 høveder kvæg, hvilket er til hver gård: 1 høved. Der findes endnu et indløkke-overdrev, som kaldes Søemosen, og som ligger til Elmelundegård, som af baron Gyldencrone på majestæts vegne nyder græsgang, kan græsses derudi årlig 16 heste, og findes grædsel til årlig indhegning. Ved denne lejlighed fik gårdene for første gang numre, og Niels Rasmussens gård fik Matr. nr. 8 - - jordene blev således opmålt og takseret:

Østermark
God bygjord - såes i 2 år,- hviler i 1 år - 12247 kvadratalen
Middelgod bygjord - såes i 2 år, -  hviler i 1 år, - 26682 kvadratalen
God blandkornsjord - såes i 2 år, - hviler i 1 år, - 10353 kvadratalen
God havrejord - såes i 2 år, - hviler i 1 år, - 10125 kvadratalen
Ond havrejord - såes i 2 år, - hviler i 9 år, - 12670 kvadratalen

Mellemmark              
God bygjord -  såes i 2 år, - hviler i 1 år. - 608 kvadratalen
Middelgod bygjord - såes i 2 år, - hviler i 1 år, - 1754 kvadratalen
God blandkornsjord - såes i 2 år, - hviler i 1 år, - 8834 kvadratalen
God havrejord - såes i 2 år, - hviler i 1 år, - 2931 kvadratalen
Ond havrejord - såes i 2 år, - hviler i 3 år, - 45008 kvadratalen

Søemarken 
Middelgod bygjord - såes i 2 år, - hviler i 1 år, - 18077 kvadratalen
God blandkornsjord - såes i 2 år, - hviler i 1 år, - 10547 kvadratalen
God havrejord - såes i 2 år, - hviler i 1 år, - 26974 kvadratalen
Ond havrejord - såes i 2 år, - hviler i 6 år, - 2765 kvadratalen

Det blev anslået at Niels Rasmussen i alle 3 marker kunne avle, 3  7/8 læs godt hø, og 1/2 læs mosefoder, der kunne i gårdens areal såes ca. 13 1/2 tønde korn.
Niels Rasmussen havde foruden denne gård også en anden i fæste, det var en ødegård, som ved matirkuleringen fik nr. 9, den var af omtrent samme størrelse som den her beskrevne, nr.8, blev således ansat til 3 tønder og 1 skæppe  hartkorn, og nr 9, til 3 tønder og 2 skæppe hartkorn.

Den danske stat var under svenskekrigen kommet i stor gæld, og da man ikke så sig i stand til at betale denne, måtte man gribe til den udvej at pantsætte dele af riget. Møn blev således i 1664 pantsat til hollænderen Gabriel Marselis. Denne pantsætning varede en snes år, og da kronen i 1684 atter overtog Møn blev der afholdt en synsforretning over bøndergodset, i denne hedder det om  gårdens tilstand: Niels Rasmussen er forarmet, bygningerne er 2 længder, 17 væggerum, hvorpå er brøstfældighed for 12 rigsdaler. sået rugen nogenledes.
Året efter blev der i anledning af hestgårdens overtagelse af Møn, afholdt en ny besigtigelsesforretning, og heri omtales gården således: Niels Rasmussen har sået, 2 tønder og 4 skæppe rug, 4 tønder byg, 2 tønder havre, 1 skæppe ærter. Besætningen består af 3 heste, 1 hoppe, 2 køer, 1 kalv, 4 får, 5 lam, 3 svin, 5 høns, og 12 gæs. Bygningerne består af 16 fag hus.
Det er vel naturligt at tænke sig, at de mønske bønder efter mere end et kvart århundredes trængsler satte fornyede forhåbninger til fremtiden, men de blev i så tilfælde sørgeligt skuffet. I 1685 fik den kongelige hestegarde forlagt sit kvarter til Møn, og dermed indledtes en trængselsperiode som sent gik af glemme. Gardens Chef, Von Plessen, havde indlagt sig visse fortjenester i felten, og stod derfor i høj gunst hos kongen, dette forstod han at udnytte til egen fordel. Han afslørede sig som en skrupelløs person, der udsugede sine undersåter ud over alle grænser. Han blev tillige udnævnt til amtmand over Møn, og i denne egenskab udøvede han et sådant magtmisbrug at det efterhånden udartede til retsløse tilstande.
De mønske bønder havde hidtil været forskånet for hoveriets forbandelser, men nu fik de dem at føle for alvor. Plessen slog sig ned på Nygård - ( det nuværende Marienborg ) - og her lod han opføre parkanlæg og fiskedamme i større stil, til disse arbejder blev bønderne tilsagt fra hele øen, og ofte måtte de foretage lange ægtrejser efter materialer til gårdens opførelse. Under arbejdets udførelse var de menige gårde sat til at holde opsyn med bønderne, og de pryglede løs på dem med deres knipler, hvis det ikke gik stærkt nok.
Bønderne stod i lang tid magteløse overfor disse overgreb, idet Von Plessen med alle midler hindrede at klager skulle nå ind til kongen. I længden kunne disse tilstande dog ikke opretholdes, idet bønderne blev mere og mere forarmede. I 1691 måtte man nedsætte en komission til undersøgelse af livgardernes kvarterer og bøndernes tilstand på Møn. Kommissionærene fik som rettesnor anvist en række spørgsmål, som skulle forelægges hver enkelt bonde til besvarelse. Bønderne var af let forståelige grunde meget forsigtige med deres klager over garden og dens høje chef, men de menige garderes tyveri af småkreaturer og andet kommer dog til udtryk. Ålebæks bymænd lagde derimod vægt på deres klager over matrikuleringen af deres jorde, hvor de følte sig forfordelt.
Niels Rasmussen svarede til spørgsmålet om afgifternes størrelse, at han svarer efter reglementet. Hans utilfredshed med matrikuleringen, har kommissionen protokolleret således: Niels Rasmussen besværer sig overmåde, at han udi landmålingen er forseet, såsom den halve part af de 2 marker består udi høje, bakker og anden ufrugtbar jord. Han begærer derfor afgang i Hartkornet på 1 tønde. På spørgsmålet om han har mistet noget af sit agerland, kålhave, eller græsning til koplernes inddeling, svarer han nej. Af høbjergning og havreland har han tilstrækkeligt til at kunne opfylde sine leverancer til gården, han formener at kunne svare gårdens afgifter hvis hartkornet ansættes til 2 tønder. Hans gård blev forleden år afbrændt - igen opbyget er vesterlængden på 6 fag, som er i god stand. Gårdehuset ( som Niels Rasmussen skulle være med at vedligeholde ) ligger på Hans Skræders grund, det er 5 fag ny bygning, vel vedligeholden. Gårdens besætning består af 4 heste, 2 køer, 1 kviekalv, 4 får, 3 svin og denne besætning anses for tilstrækkelig til gårdens drift. Niels Rasmussen angiver at svare samme hoveri til ladegården som de andre. Han får dyrket sin jord i rette tid og måde, misvæxt og ulykkelig ildebrand er årsag til hans slette tilstand. På spørgsmålet om der er grund til klage over ridefogdens adfærd overfor bonden, svarer Niels Rasmussen nej. Gården bliver betegnet som temmelig ved magt.
Der skulle dog endnu gå 6 lange år inden man slap af med den onde Pless. I 1697 blev der givet ordre til hestegardens forflyttelse, og man forsøgte at rejse tiltale mod dens chef, dette blev dog først til alvor efter Christian den femtes død, men da blev Von Plessen også omgående afskediget, og hans bo idømtes store erstatningskrav, som også de mønske bønder fik del i. Det har uden tvivl været en stor dag for Ålebæks bønder, da de mødte i Stege for at få denne erstatning udbetalt, ganske vist stod den langt nær i forhold til den skade de havde lidt, men må vel nærmest opfattes som en symbolsk godtgøre for de overgreb der var begået. Niels Rasmussens andel i denne erstatning udgjorde 3 rigsdaler 4 mark og 15 - 5/12 skilling, men han opnåede dog ikke selv at få nogen glæde heraf, da han var død forinden sagen blev afgjort.
For at råde bod på den sørgelige forfatmimg de mønske bønder var kommet i, nedsatte man i 1697 en kommission, som som skulle foretage indretningen til Møn og Bogøs opkomst og conservation. Tilstanden ved hver enkelt gård blev nu undersøgt, og der blev fremskaffet heste, kreaturer og såsæd til de hårdest trængende. Tømmer til bygningernes istandsættelse blev beregnet og udvist i skovene. Ligeledes blev der foretaget udstykning og sammenlægning af bønderbrugene, hvor man fandt sådant påkrævet.

Niels Rasmussen var nu kommet op i årene, og det har formentlig knebet lidt med at passe bedriften, i hvert fald er hans svigersøn, Boe Jepsen, blevet medfæster af gården, dette var sket allerede i 1685, men nu synes det som Bor Jepsen skal svare til hovedparten af gården, idet han i kommissionsberetningerne står for hele nr. 8, medens han er opført sammen med Niels Rasmussen om nr. 9. Det fremgår af protokollerne at Boe Jepsens besætning består af, 6 bæster, 2 køer, 1 ungnød, og 5 får. Bygningerne: vestre længde 12 fag, nordre længde 5 fag, østre længde 7 fag, søndre længde 4 fag. Boe Jepsen blev af kommissionen tillagt 1 ko, og til reparationstømmer 1 rigsdaler og 70 skilling, samt af korn 2 1/2 tønde rug, 5 tønder byg og 3 tønder havre. Desuden blev han tillagt 3 måneders frihed for skatter og afgifter.
Kommissionen foretog også en taksation af fiskebestanden i de mønske søer, og om Borre sø hedder det således:
Borre sø strækker sig udi sønder fra Borre og Ålebæk samt Nyborre byer, og udi norden indtil nørstrand, imellem klinten i øster, og Østermark skov og Nørskov i vester, Ålebæk mark på den ene, og vestud mark på den anden side. Grunden er mudder og dyn, og runden om ved landsiderne begroet med rør og siv, og midt udi søen en stor del små holme. Søen er 1/4 mil lang, 60 til 200 favne bred, - 1 til 4 alen dyb. Fiskene består af geder, brasen, aborre, skaller, suder og ål. Afgiften sættes til 11 rigsdaler årlig. Udi gardens tid skal søen nesten være udfisket, og behøver nogle års ro og hvile, at fiskene igen kunne tiltage. Borre sø kan ellers meget med rydning forbedres, men udkræver bekostning.
I 1698 blev der hos de mønske bønder foretaget en optælling af frugttræer, pile, humlekuler, udsæd af hampfrø, samt hvilken art af ildsted der forefandtes. Boe Jepsen havde: 4 æbletræer, 1 pæretræ, og 1 pil, i 1698 havde han yderligere plantet 6 æbletræer, og 5 pile. Ildstedet var et jeld.
Efter at hestegarden havde forladt Møn, havde bønderne igen fået fred og ro til at passe deres bedrifter, og da konjunkturene var ret gode, så må tilstanden igen betragtes som tålelig, men udgifterne var dog trods alt også store, og særlig trykkende føltes skatterne, der for gårdens vedkommende i 1714 beløb sig til følgende:
Gårdens hartkorn er 3 tønder og 4 skæpe - -  af 4 rigsdaler pr. tønde - - - ialt 14 rigsdaler, som svares i 4 kvartaler, 21 november, 21 april, 21 juli, og 21 oktober.
Extraordinære påbuder:
Krigsstyr efter forordning af 21/4 - 1714, udgør 3 mark pr. tønde hartkorn, som svares i 4 terminer, 21 juni, 11 september, 11 december, og 11 marts 1715. De 3 første terminer udgør 1 rigsdaler - 1 mark, og 14 skilling.
Ligeledes efter hans kongelige majestæts allernådigste forordning af 29/9 - 1714, svares af hver tønde hartkorn, 12 skilling i fourageskat til 21 oktober.

År 1714
21/4 - betalt januar kvartal med klingende mønt og auth. sedler 3 rigsdaler og 3 mark.
21/4 - betales april kvartal med klingende mønt og auth. sedler 3 rigsdaler og 3 mark.
12/6 - betales 1. termin krigsstyr 2 mark og 10 skilling.
28/8 - betales juli kvartal med klingende mønt og auth. sedler 3 rigsdaler og 3 mark.
24/9 - betales 2. termin krigsstyr 2 mark og 10 skilling.
26/10 - betales oktober kvartal med klingende mønt og auth. sedler 3 rigsdaler og 3 mark.
26/10 - betales fourageskatten 2 mark og 10 skilling.
11/12 - betales 3. termin krigsstyr 2 mark og 10 skilling.
Ialt: - 15 rigsdaler, 4 mark og 8 skilling

Det står ikke helt klart hvor længe Boe Jepsen havde gården i fæste, idet der også nævnes en fæster, der hedder Hemming Jepsen, det har muligvis været hans broder, mem i hvert fald bliver den i 1717 fæstet af Peder Boesen, som i fæste skal svare, 9 rigsdaler og 2 mark.
Den gamle Niels Rasmussen døde i 1699, Borre kirkebog meddeler, at han er begravet den 20 april 1699 med ceremonie, i sit alders 73. år. Hans hustru, Tyrre Pedersdatter Grothe, er begravet 10 december 1704, hun angives at være 81 år gammel. Boe Jepsens hustru, Hylleborre Nielsdatter, døde 1719, i Borre kirkebog er følgende anført herom:
27. september 1719, jordet Boe Jepsens hustru, Hylleborre af Ålebæk, 54 år gammel , med ceremonie. Hun menes at være den første der i byen, som døde af blodset, hvorefter den tog siden overhånd i samme by. Boe Jepsen blev brgravet 4. søndag efter trinitatis 1726, han angives at være 62 år gammel, og væer husmand i Ålebæk.
Peder Boesen var søn af Boe Jepsen og Hylleborre Nielsdatter, han blev gift med Sidse Larsdatter, som var datter af Lars Bjerg i Ålebæk, trolovelsen fandt sted 18. søndag efter trinitatis 1719, og vielsen i Borre kirke den 25. søndag efter trinitatis samme år.
Peder Boesen opnåede ingen høj alder, i Borre kirkebogs begravelsesregister anføres det at han er jordet den 9. februar 1735 i sit alders 42. år uden ceremonie. Sidse Larsdatter giftede sig nu med Borcher Hansen fra Råby, trolovelsen fandt sted 3. påskedag 1735. Den nye fæstes overtagelse af gården er således bogført i jordebogsregnskabet:
Bocher Hansen fæst gården nr. 8 og nr. 9 i Ålebæk af hartkorn, ager og eng: 
4td. 3 skp. 1 fk. 1 alb. som Peder Boesen forhen boede og fradøde. Han ægter enken ved stedet, annammer til besætning efter holdte skifte, dateret 26. maj 1735, værdie for 64 rigsdaler, Bygten er 4 længder, 28 fag i mådelig stand. I indfæstning skal svare 17 rigsdaler.
Borcher Hansen fik kun kort virke på gården, Borre kirkebog meddeler at han er jordet 15. oktober 1737 med ceremonie i sit alders 36. år.
Sidse Larsdatter giftede sig for 3. gang, det blev med Jørgen Knudsen fra Nyborre, de blev trolovet 8. januar 1738, og viet 12. februar samme år i Borre kirke. Om gårdens overtagelse meddeler jordebogsregnskabet:
Jørgen Knudsen fæst gården nr. 8 og 9 i Ålebæk, af hartkorn, agre og eng: 4 td. 3 skp. 1 fk. 1 - 34/53 alb. som Borcher Hansen forhen boede og fradøde. Han ægter enken, annammer fuld besætning af værdie 64 rigsdaler, bygningenn er 3 længder, 28 fag i mådelig stand. I indfæstning skal svares 20 rigsdaler.
Jørgen Knudsen døde i 1764. Ifølge Borre kirkebog er han begravet den 15. august 1764 med ceremonie, alderen er angivet til 46 år. Han var på dette tidspunkt i 2. ægteskab med Kirsten Larsdatter, og hun giftede sig nu med ungkarl Otto Jensen, fra Stege, trolovelsen fandt sted den 30. oktober 1764, forloverne er i kirkebogen kun anført med forbogstaver: L. I. S. i magleby og M. O. S. i Ålebæk.
Otto Jensens overdragelse af gården er således indført i Møns amts jordebogsregnskab:
Otto Jensen fæst gården nr. 8 og 9 i Ålebæk, af hartkorn, ager og eng, 4 tdr. 3 skp. 1 fk. og 1 - 34/53 alb. som Jørgen Knudsen tilforn borde og fradøde, han ægter enken ved stedet, annammer fuld besætning efter sluttende skifte, dateret 12. oktober 1764 af værdi 64 rigsdaler, samt fuld vinter og vårsæd,
bygningener 4 længder 36 fag hus i mådelig stand. I indfæstning svares 26 rigsdaler.

I år 1760 blev det mønske krongods udbudt til salg, og en stor del af de mønske bønder købte deres gårde, det lykkedes dog ikke for Ålebæks bønder at blive selvejere, idet byen og dens tilliggende blev købt af amtsfuldmægtig Jydtmann, der oprettede Ålebækgård, hvortil byens bønder nu gennem et par menneskealdre eller mere måtte yde hoveri.

I år 1770 fik de Ålebæk bønder for første gang deres gårde brandforsikret, hvilket er således indført i brandforsikrings-protokollen:

Anno 1770 den 26. januar blev ifølge skete udmeldelse ved møenbo herredstings ret den 22. næst forhen, begyndt på taxationsforretningen over strøbyerne her på Møen til derefter at indlemmes udi brandforsikrinscassen for Danmark, og blev da hver gård og hus byvis taxeret af de udmeldte mænd: Peder Nielsen i Udbye og Christen Rasmussen i Lendemark, begge tømmermænd, Rasmus Ejesen, muremester i Bidsinge, og Mathias Larsen, smed i Budsemarke, således som hver mands og beboers navn indføres herefter af herredsskriveren Mogens Jørgensen, der efter forordningen af 13. januar 1761 assisterede ved forretningen. Og blev da først begyndt på taxationen udi Ålebæk bye udi ejerens, Hr. Jydtmanns overværelse:

Gård nr. 7, som haves i fæste af Otto Jensen,

Stuelængden - - - 15 fag a 6 rigsdaler - - - 90 rigsdaler
Nordre længde - - - 8 fag a 5 rigsdaler - - - 40 rigsdaler 
Østre længde - - - 10 fag a 5 rigsdaler - - - 50 rigsdaler
Søndre længde - - - 4 fag a 5 rigsdaler - - - 20 rigsdaler
ialt  -  200 rigsdaler

Ved folketællingen i 1787 er gårdens beboere således opført:
Otto Jensen - - - 48 år - - 1. ægteskab - bonde - gårdbeboer
Kirsten Larsdatter - - - 50 år - - 2. ægteskab - hans kone
Hendrich Pedersen - - - 35 år - tjenestekarl - national soldat
Mette Andersdatter - - - 32 år - - tjenestepige
Christopher Hansen - - - 10 år - - tjenestedreng

Otto Jensens afløser på gården blev Niels Pedersen, der antageligt har overtaget gården i 1793, da han er blevet gift dette år med Sidse Hansdatter, de tjente begge på Ålebækgård, vielsen er således indført i kirkeboge:
Den 13. marts 1793 trolovet ungkarl Niels Pedersen af Ålebækgård med Sidse Hansdatter samme sted, viet 12. juli 1793, forlovere: Hans Andersen af Søemarke, og Lars Pedersen af Ålebæk.

I år 1803 bliver gården omtakseret, hvilket er således indført i brandtaksationsprotokollen:
År 1803 den 2. december er der af undertegnede branddirektør, og taxationsmændene, Johan Balslev i Keldbye, og sognefoged, Hemming Olsen i Nørre Vestud, foretaget følgende taxation udi Ålebæk, velædle madam Jydtman på Ålebækgård tilhørende:
En gård som beboes af fæstegårdmand Niela Pedersen, Matr. nr. 7, der forhen var taxeret for 200 rigsdaler, men nu befandtes således forandret og forbedret:
A - - - Stuehuset i vester, 14 fag, 8 alen dyb, ege under og fyr overtømmer, klinede vægge og stråtag, indrettet til stuer, kamre, køkken, portrum og lade, med loft, vinduer og døre, 1 jernbilæggerkakkelovn, 1 indmuret kobber-bryggerkedel på 3/4 tønde rum, 1 skorsten, bageovn og kiølne af brændte og rå sten, taxeret a` 20 rigsdaler pr. fag  =  280 rigsdaler.
B - - - Det nordre hus, 8 fag, 8 alen dyb, ege under og fyr overtømmer, klinede vægge og stråtag, indrettet til stald, loe og fårehus, taxeret pr. fag a` 10 rigsdaler  =  80 rigsdaler.
C - - - Det østre hus, 11 fag, 8 alen dyb, ege under og fyr overtømmer, klinede vægge og stråtag, indrettet til lader, loe og portrum, taxeret pr. fag 10 rigsdaler  =  110 rigsdaler.
D - - - Det søndre hus, 4 fag, 7 alen dyb, ege undertømmer og fyr overtømmer, klinede vægge og stråtag, indrettet til bryggehus, taxeret ialt - - - 530 rigsdaler, forsvarlig mod ildfare.

Ved folketællingen i 1801 anføres gårdens beboere således:
Niels Pedersen - - - 34 år - - 1. ægteskab
Sidse Hansdatter - - - 32 år - - 1. ægteskab
Ane Sophie Nielsdatter - - - 6 år - - deres datter
Marie Nielsdatter - - - 1 år - - deres datter
tjenestefolk:
Jørgen Nielsen - - - 24 år
Ane Hansdatter - - - 15 år
Marthe Jensdatter - - - 13 år
Otto Jensen - - - 62 år - 1. ægteskab, nyder undertægt gården
Kirsten Larsdatter - - - 64 år - hans kone

I år 1806 fik de Ålebæk bønder nyt herskab, idet Ålebækgård blev solgt, og nu fik ejer fælles ned Nordfeld. Samtidig hermed indtraf den bigivenhed som vel kan betegnes som den mest revolutonerende i byens historie, idet jordene blev udskiftet af fællesskabet, og det stod enhver mand frit, hvornår og hvordan han ville udføre sine arbejder med hensyn til sin avlings drift. Den her omhandlende gård, var blandt dem der blev udflyttet fra byen
På dette tidspunkt påbegyndte man også udarbejdelsen af den nye matrikkel, der blev offenliggjort i 1844. Ved den i den anledning foretagne taksation af Ålebæk by i 1810 er følgende indført i den benyttede arbejdsjournal:
De ejendomme på denne byes mark, som fritages for skyldsætning er følgende:
A - - Vejen fra byen til Borre, 12 alen bred.
B - - Vejen fra sidstnævnte over østre ende af indlodden nr. 6 til indlodden nr. 4, 6 alen bred.
C - - Vej fra byen over det sydvestre hjørne af indlodden nr. 1 til englodderne nr. 2 og 14, -  6 alen bred.
D - - Vejen fra byen til Stubberup, 12 alen bred.
E - - Vej fra byen til Ålebækgård imellem indlodderne nr. 1 og 2, og dernæst i venstre side, samt over midten af udlodden nr. 13, og over den søndre del af udlodden nr. 14, - 12 alen bred.
F - - Vej fra sidstnævnte i nordre side af indlodden nr. 2 til huslodden nr. 18, samt udlodden nr, 6, - 6 alen bred.
G - - vej fra den under litra E anførte vej imellem udlodderne indtil omtrent midten af udlodderne nr. 7 og 11, - 6 alen bred.
H - - Vej fra sidstanførte over midten af udlodden nr. 7 til lodden nr. 15, - 6 alen bred.
I - - Vej fra den under litra G anførte, over udlodden nr. 9 til huslodden nr. 16, samt over denne til grusgrav på Søbjerg, 6 alen bred.
K - - Vej i nordre side af udlodden nr. 12 til huslodden nr. 17, - 6 alen bred.
L - - Et lille stykke vej fra gaden i byen over husvænget nr. 22 til englodden nr. 3, - 6 alen bred.
Grusgraven i huslodden nr. 16 på Søbjerg på 7000 kvadratalens størrelse.
Byens gadejorde med derpå værende vandsteder.
Beskrivelsesprotokollen er confereret med jordbrugene forsåvidt indlodderne beskrivelse angår.
Ved byens udskiftning er anlagt en del jorde til husmandslodder hvorefter gårdmændene efter deres angivelse har mistet det forholdsmæsige hartkorn. Iøvrigt angave jordbrugerne at ingen jord eller hartkorn er afgået fra byen. Ingen af byens beboere har nogen brugsret på fremmede byers marker, når undtages den under matr. nr. 3 anførte gårdmand Hemming Bille, som ejer en fjerdepart af den såkaldte dommer-eng i Borre mose under matr. nr. 53, og ingen udenbyrs bonde har nogen brugsret her på marken. I huslodden matr. nr. 16 på Søbjerg er en grusgrav af 7000 kvadratalens størrelse, som er til fælles afbenyttelse for samtlige byens beboere. Iøvrigt har ingen af dem nogen brugsret i anden mands lod.
Til byen for nærværende tid det fornødne tørveskær i de lodderne værende tørvemoser, som årlig udvises beboerne af godsejeren. Af træildebrændsel haves intet uden hvad herskabet finder forgodt at udvise beboerene af sine skove.
I udlodden nr. 11 er beliggende trende med krat og tjørne begroede jordstykker, nemlig stykket litra K i den sydvestlige del af lodden, stykket litra Q i det nordøstre hjørne, og stykket litra A i det nordvestlige hjørne af samme. Disse stykker skal ved udskiftningen være udlagde fra byens jorde, og bestemte til fredsskove, men da de aldrig skal have været afpælede fra lodden og endnu ikke er indhegnede, langt minder fredede, men afbenyttes af loddens bruger til græsning og tildels opryddes, så har jeg anført dem som henhørende under lodden og taxeret dem til skyldsætning.
I henseende til husmandslodder udlagde jorde, gælder det som er anfært under Nyborre bye: denne anførsel fra taxationen af Nyborre, lyder således: Ved udskiftningen er udlagt nogle jorde til husmandslodder. Disse lodder er endnu ikke bortfæstede.
Byens beboere er alle fæstere til Ålebækgård, derfor har ingen køb eller salg af jordejendomme her fundet sted. Dyrkningsmåden er i det hele ubestemt, dog gødskes til sommerbrak og derefter såes hvede og rug.
Ingen ualmindelig industrie eller næringsgren finder her sted. Byens beliggenhed er 1 1/2 mil fra Stege købstad.
Taxationen er foretaget 1810 i juli måned
af Høegh.

Efter at gårdene var udflyttet fra Ålebæk, og opført på den afsatte lod, blev de nye bygninger takseret. Brandtaksationsprotokollen meddeler herom:
År 1811 den 19 januar, har undertegnede branddirektør med taxationsmændene, Johan Balslev af Keldbye og sognefoged Hemming Olsen af Nørre Vestud i anledning af gården matr. nr. 7 af Ålebæk bye dens udskiftning og udflytning på marken, foretaget følgende brandforsikringstaxation:
Gården, Kassesangsgård kaldet, som beboes af gårdfæsteren Niels Pedersen.
A - - Stuehuset søndre i gården, 12 fag, 8 1/2 alen dyb, bygt af ege undertømmer, sat i fod foruden, indvendig fyr skilde undertømmer, og overtømmer af fyr, klinede vægge og stråtag, indrettet til stuer, kamre, køkken med bræddeloft, vinduer og døre, 1 skorsten af rå sten forneden og brændte foroven, 1 bageovn af opslagen ler, 1 kiølne af rå og brændte sten, taxeret pr. fag a` 80 rigsdaler  =  960 rigsdaler.
En kiølne er en kasse / bænk, som var i siden af det åbne ildsted, den blev brugt til maltfremstilling, når der skulle brygges øl, ( kiølne ) er mønsk dialægt.

B - - Vestre hus, 11 fag, 8 alen dyb, ege under og fyr overtømmer, klinede vægge og stråtag, indrettet til stald, loe og lade, taxeret a` 40 rigsdaler pr. fag  =  440 rigsdaler.
C - - Nordre hus, 12 fag, 7 1/2 alen dyb, undertømret eg og ask, overtømret fyr og ask, klinede vægge og stråtag, indrettet til loer, lader og portrum med port for, taxeret a` 40 rigsdaler pr. fag  = 480 rigsdaler-
D - - Østre hus, 11 fag, 7 1/2 alen dyb, bygt af ege og fyr overtømmer, undertømmer er af fyr og el, klinede vægge og stråtag, indrettet til lader, portrum med port for, taxeret a` 30 rigsdaler pr. fag  =  330 rigsdaler.
Alt ialt - - - 2210 rigsdaler
Forsvarlig mod ildfare og ei før forhen været forsikret.
De anordnede brandredskaber forefandtes.

Ved brandtaksationen af de udflyttede gårde er disse anført med navne, da disse navne formentlig er gået af brug, skal de gengives her.

Matr. nr. 10 = Hulebækgården
Matr. nr. 13 = Fasbjerggården
Matr. nr. 9 = Slebbredgården
Matr. nr. 12 = Viemosegården
Matr. nr. 8 = Laamanngården
Matr. nr. 11 = Luehøjgården
Matr. nr. 7 = Kassesangsgården

Niels Pedersens hustru, Sidse Hansdatter døde den 17. maj 1826, 57 år gammel. Niels Pedersen havde gården i fæste til sin død, der indtraf den 13. november 1832, han blev begravet den 19. november 1832. Aldren er angivet til 65 år.

Efter Niels Pedersens død, ansøgte hans svigersøn Hemming Andersen om at få gården i fæste. Dette lykkedes dog også, men han havde en konkurrent i forvalter Dige, der var ansat under Nordfeld gods.
 Hemming Andersen blev gift i 1829, hvilket er således indført i Borre kirkebog:
Ungkarl Hemming Andersen, søn af gårdmand Anders Hemmingsen i Ålebæk, 28 år og pigen Karen Nielsdatter, datter af gårdman Niels Pedersen i Ålebæk, 20 1/2 år
Forlovere: Anders Hemmingsen og Niels Pedersen, begge af Ålebæk. Viet 15. juli 1829. Den indgivne fæsteforestilling og Hemming Andersens fæstebrev er af følgende ordlyd.
Gårdmand Niels Pedersen af Ålebæk er død, og da han var enkemand, er gården nr. 7 bemeldte Ålebæk fæsteledig. han har efterladt sig 3 døtre, den ene gift med gårdmand Hemming Hansen i Ålebæk, den anden gift med gårdmand Jens Pedersen i Ålebæk, og den tredie gift med Hemming Andersen, der er en søn af Anders Hemmingsen, gårdmand i Ålebæk, hvilke samtlige mænd er formuende, den sidstnævnte af den afdødes svigersønner, nemlig Hemming Andersen ønsker at få gården i fæste. Idet jeg underdanigst indberetter dette, tillader jeg mig at lade fæsteforestilling følge in duble, hvorfor jeg giver mig den underdanigste frihed at bemærke: Den afdøde fæster Niels Pedersen er den, som i forening med sin nabo Lars Hemmingsen i året 1828 anlagde sag imod deres høie nåde, angående husjorden, hvilken sag de vel af Gad var tilskyndet at anlægge, men som dog ikke kan undskylde dem, da de havde ladet Gad den hele af sagen flydende fordel, og de således intet selv kunne vinde. At sagen ikke blev fortsat er ikke at takke den nu afdøde fæster for, thi hans kæreste ønske var, at den skulle gå sin gang, men anvende penge på denne, da han havde givet gevinsten bort, ville han ikke, og fri proces kunne han ikke få, da præsten ikke vilde eller med sandhed kunne attestere at han var uformuende. Hvad supplikanten Hemming Andersen angår, da må jeg bemærke: at han er en brodersøn af gårdmand Hans Hemmingsen i Hjertebjerg, denne som er en formuende og veltalende mand, har den første stemme imellem sine byemænd, og jeg kan med vished sige, at Hans Hemmingsen har virket mest til den sags overtag som Hjertebjerg mænd i året 1827 og 1828 havde imod deres høie nåde, dog at Hemming andersen skulle efterligne sin farbroder og svigerfader i trættekærhed troer jeg ikke, thi han har hidtil vist en meget god opførsel, og jeg tvivler ikke på at han vil blive en duelig bonde.

Men foruden bemeldte Hemming Andersen, er også jeg supplikant, og ansøger derfor deres høie nåde om at denne gård nådigst måtte forundes mig i fæste på samme vilkår som underdanigst er foreslået i medfølgende indstilling.
Gårdens jorde er vel ikke så gode som Ålebæk byes jorde i almindelighed ere, men hvad der således mangler i qvalitet har den i qvantitet, og jeg holder mig derfor overbevist om, især sålænge jeg må vedblive at være betret min nuværende bestilling, meget godt at vilde kunne af det der, og i et og alt at kunne opfylde alle de forpligtelser, som mig nådigst måtte blive pålagte, hvilke jeg med streng nøjagtighed skulle efterleve.
Gården ligger ganske nær den såkaldte Korsslette, der er midtvejs imellem Nordfeld og Ålebækgård, og dens beliggenhed er altså så beqvem som den kan være. Jeg er nu 40 år gammel, og jeg synes derfor at det er på høi tid at tænke på en stilling i hvilken jeg kunne virke noget for mig selv. Lejligheden er nu tilstede, og beder jeg derfor underdanigst om, at det nådigst undskyldes mig, at jeg bønfalder deres høie nåde om at blive overdraget denne gård.
Forsåvidt deres høie nåde måtte antage at den afdøde fæsters datter og svigersøn måtte blive husvilde, dersom gården mådigst forundes mig, da tillader jeg mig underdanigst i denne henseende at oplyse: At disse folk eer, som foran meldt, formuende, og som følge deraf alle tider kan komme i vej, at svigersønnens fader er en mand på 68 år, og at farbroderen er endnu ældre, og i al fald temmelig svag, sidstnævnte har ingen uforsørgede børn, og det synes derfor billig at han afstod gården til sin brodersøn, når ikke Hemming Andersens fader, der har uforsørgede børn, for øjeblikket troer at burde gøre det.
Nordfeld den 18 november 1832
underdanigst 
Dige

Nu er ca. det halve af Tvedegårdens historie beskrevet, så jeg har valgt at lave en side mere. ( Tvedegården - 1800 )
 Der vil jeg beskrive årene op til i dag, og om hvad sådan en fæstebonde havde at rette sig efter overfor sit hærskab, og hvem af de 2 ansøgere,
Hemming Andersen eller forvalter Dige, der bliver fæstebonde på gården.